Rødovre havde let spil
Det var en match hvor Rungsted aldrig rigtig kom til fadet. Godt nok scorede man 3 mål hvor 2 var rene foræringer af Bengtsson, og det sidste sat ind af Joensen i pp, i øvrigt efter et godt tænkt træk af Holten-Møller der tog målmanden ud 7 min. før tid ved stillingen 2-5. Det gentog han med et par minutter tilbage dog uden at nogen af holdene kunne udnytte det.
Bedst hos Rødovre, Duus, "Blomman", Smidt, Andreasen, Jensen, Nielsen, Astrup, men alle bidrog til den spillemæssigt overbevisende sejr. Udnyttelsen af de mange oplagte chancer er dog stadig for ringe, og det mod et svagt forsvar.
Rungsted levede på kontraer, og når de efter traditionelt opspil kom over midterlinjen var det småt med de kreative idéer. Det eneste momentum de havde i kampen var mod slutningen hvor man etablerede noget der lignede et pres. Asplund var med igen efter en langvarig skadespause og virkede som sin kollega i den anden ende usikker. Lasse Degn producerede intet overraskende og "Prez" var en skuffelse.
Bedst hos Rungsted, Poulsen, Sabroe, Samsøe-Jensen og unge Milling. Johnsen viste i glimt at han er landsholdsspiller, men glimtene var alt for få. En godkendt kamp hvor Rødovre viste styrke som der bliver brug for i de kommende svære udekampe mod Frederikshavn og Esbjerg.
Fanatics 11:08:08

#24 Rasmus Astrup scorer Rødovres femte mål